# WP Mail SMTP

# Opsætning af SMTP med Outlook

Denne guide viser, hvordan I forbinder jeres website til Microsoft 365 via WP Mail SMTP.

Opsætningen sikrer, at mails fra websitet (fx kontaktformularer) bliver sendt korrekt og ikke ender i spam.

I skal logge ind med den mailkonto, der skal bruges som afsender. Det er den mailadresse, modtagere vil se, når de modtager mails fra websitet.

1. Gå til **WP Mail SMTP** i WordPress, og klik på **Settings**
    
      
    ![Screenshot 2026-03-17 at 11.18.30.png](https://docs.backuptrain.dk/uploads/images/gallery/2026-03/scaled-1680-/8jIRKUldk4DSsODH-screenshot-2026-03-17-at-11-18-30.png)
2. Scroll ned til bunden af siden, og klik på **Sign in with Microsoft**  
      
    ![image.png](https://docs.backuptrain.dk/uploads/images/gallery/2026-03/scaled-1680-/JT88vRZqnhvHhQr9-image.png)
3. Log ind med den konto, I ønsker websitet skal sende mails fra.  
    Det er denne mailadresse, der vil stå som afsender på mails fra websitet.
    
    Vi anbefaler, at I bruger en generel mailadresse, som egner sig som afsender – fx **kontakt@morningtrain.dk**
    
    ![image.png](https://docs.backuptrain.dk/uploads/images/gallery/2026-03/scaled-1680-/8YC4NEkovLjwCK9Y-image.png)
4. Der er stor sandsynlighed for, at WP Mail SMTP første gang skal godkendes i jeres Microsoft 365 / Outlook.  
    Du kan derfor blive mødt af tre forskellige scenarier:  
      
    ##### **Scenarie 1: Du bliver logget direkte ind**
    
    Hvis du blot bliver logget ind uden fejl, er alt i orden, og du kan gå videre til step 5.  
      
    ![Screenshot 2026-03-18 at 13.08.10.png](https://docs.backuptrain.dk/uploads/images/gallery/2026-03/scaled-1680-/qSPEa5sB6qqhiPrF-screenshot-2026-03-18-at-13-08-10.png)
    
    ##### **Scenarie 2: “Approval required”**
    
    Du bliver bedt om at anmode en administrator om adgang.
    
    Indtast en kort besked, og klik på **Request approval**.
    
      
    ![Screenshot 2026-03-18 at 13.03.46.png](https://docs.backuptrain.dk/uploads/images/gallery/2026-03/scaled-1680-/mQHPdb3THXu1u5CR-screenshot-2026-03-18-at-13-03-46.png)
    
    En administrator i jeres Microsoft 365 vil herefter modtage en anmodning og skal godkende adgangen.
    
    ![Screenshot 2026-03-18 at 13.04.18.png](https://docs.backuptrain.dk/uploads/images/gallery/2026-03/scaled-1680-/iY27DL0NSNSZAAYw-screenshot-2026-03-18-at-13-04-18.png)
    
      
    Når adgangen er godkendt, kan du logge ind igen med den ønskede konto.  
    Du skulle nu gerne komme igennem (som i scenarie 1).
    
    ##### **Scenarie 3: “Need admin approval”**
    
    I dette tilfælde kan du ikke selv anmode om adgang. Den nemmeste løsning er, at en administrator logger ind én gang via knappen **Sign in with that account** og godkender adgangen til WP Mail SMTP. Når det er gjort, kan du logge ind igen med den ønskede konto. Du skulle herefter komme igennem (som i scenarie 1).  
      
    ![image.png](https://docs.backuptrain.dk/uploads/images/gallery/2026-03/scaled-1680-/qJuQRjVjTsMcma39-image.png)
5. Når du er logget ind med den ønskede konto, vil du se en besked i stil med **“Connected as…”.** ![Screenshot 2026-03-18 at 13.52.58.png](https://docs.backuptrain.dk/uploads/images/gallery/2026-03/scaled-1680-/yq2g14BlRYPCJXtY-screenshot-2026-03-18-at-13-52-58.png)
    
      
    Det betyder, at jeres konto er tilknyttet 🎉

### Test af opsætning

For at sikre, at alt virker, kan du sende en testmail:

Gå til **WP Mail SMTP** i WordPress, og klik på **Tools**  
Indtast en mailadresse, og klik på **Send** ![Screenshot 2026-03-18 at 13.55.58.png](https://docs.backuptrain.dk/uploads/images/gallery/2026-03/scaled-1680-/VzmoLQ67UMWNYxM5-screenshot-2026-03-18-at-13-55-58.png)

Hvis det virker, ser du nu følgende **Success** besked, og du har modtaget en mail på den indtastede mailadresse.  
  
![image.png](https://docs.backuptrain.dk/uploads/images/gallery/2026-03/scaled-1680-/u230qdnScdWu6yn5-image.png)

Hvis det ikke virker, er I meget velkomne til at kontakte os.